Pakker afsendt med Bring har i øjeblikket længere leveringstid. Vi anbefaler derfor at vælge PostNord for hurtigere levering.
0 0,00 kr.

Læs alt, du skal vide om joints lige her

Måske du har hørt udtrykket ’joint’ før, og det er der god grund til. I dag er udtrykket kendt over hele verden, og det er en samlebetegnelse for særligt én ting. Men selvom du kender til udtrykket, kan det alligevel godt føre til stor forvirring hos mange. Derfor har vi denne artikel, der fortæller dig alt det, du har brug for at vide.

Det er nemlig vigtigt at kende til det for helt at få den fulde forståelse for, hvad der er tale om. På den måde er du selv bedst mulig rustet til at forstå udfordringer, rulning og andre elementer, der er forbundet med joints i dag. Det kan samtidig gøre det nemmere at informere børn og unge om, hvad der er tale om.

Hvad er en joint?

Kigger vi nærmere på, hvad en joint egentlig er, er det grundlæggende en cigaret, der ikke indeholder ren tobak. I stedet er det tobak blandet med cannabis i form af enten hash, pot, skunk eller lignende stoffer. Fælles for cannabis er, at der er tale om euforiserende stoffer, der alle sammen indeholder THC i forskellige mængder. THC står for tetrahydrocannabinol, og her er der tale om et stof, der har forskellige virkninger, alt efter hvem der indtager det.

Cannabis er kendt som sløvende stoffer, der gør brugeren rolig, sløv og afslappet. Det går nemlig ind og påvirker vores centralnervesystem og får det til at gå i slowmotion. For mange kan det give en følelse af at være i en meget rolig tilstand, der kan forbindes med nydelse og velvære. Rusen har en vis længde alt efter styrke og mængden, der bliver indtaget.

Indholdet i en joint er ikke altid ren cannabis, idet der her er tale om en alt for stor mængde for de fleste personer. I stedet blander de fleste cannabis med tobak, hvor nogle vælger at riste tobakken for at tørre det, og dermed gøre smagen mildere, samt tilføjer en bedre smag til jointen. Alternativt kan man bruge tobak substans fra fx. Greengo, hvilket er plantebaseret tobakserstatning, som også kan påvirke smagen af din joint, og samtidig øge størrelsen så du kan nyde den længere.

Historien bag jointen

Joints er ikke noget nyt fænomen, og vi skal helt tilbage til midten af 1800-tallet, hvor man kan datere tendensen tilbage til. Den første reklame for joints kom tilbage i 1870 i en publikation fra The boston Medical and Surgical Journal. Men det var først i starten af 1900-tallet, at jointen vandt indpas på markedet. Her var det særligt populært blandt jazzmusikere, der foretrak cannabis fremfor alkohol. På den måde kunne de øge deres kreativitet uden at være påvirket af alkohol.

Det var ikke kun udtrykket ’joint’, der blev anvendt i 20’erne og 30’erne. Her blev det også omtalt som ’reefer’ og ’muggle’, men ikke alle udtryk bestod testen gennem årene. Igennem 20’erne opstod en række ulovlige undergrundsmiljøer verden over, hvor jointen blev kendt som en ikonisk jazz-cigaret.

I 60’erne stiger jointens popularitet markant, i og med at joints repræsenterede personer, der gik mod systemet på en ikkevoldelig måde. I stedet blev det indbegrebet af bannere, der lovede fred, kærlighed og en kulturel revolution – det, som vi i dag kender som hippiernes tid. Der blev skabt en særlig kultur og mode omkring joints og det sociale fænomen, og der blev sat skub i industrien inden for jointpapir. Det var nødvendigt med et supplement til det traditionelle papir til cigaretter, idet joints ofte blev rullet tykkere.

I dag er cannabis en stor industri over hele verden, selvom det dog er ulovligt i langt de fleste lande, på trods af forbuddets propaganda kun har fået flere til at åbne øjnene op for de mange muligheder medicinsk cannabis kan give, hvilket naturligvis har betydet en stigning af brugere. Det betyder også at der er kommet et stort marked med udvalg af jointpapir, jointrør og filtertips, der giver brugeren mulighed for selv at vælge hvordan de vil indtage deres medicin. Dermed bærer jointen meget historie med sig, der særligt har domineret i specifikke samfundsgrupper gennem tiden, og været brugt flittigt til medicinsk brug tidslangt tilbage i de rigtige historiebøger.

Hvordan ruller man en joint?

Det er ofte nødvendigt at rulle sin egen joint, idet det som regel ikke er muligt at købe som et færdiglavet produkt i Danmark, her er Christiania nok blandt de få undtagelser, hvilket for de fleste betyder at det er nødvendigt med enten jointpapir, filtertips eller jointrør, hvoraf sidstnævnte er tips lavet i træ eller merskum, og dermed kan anvendes igen og igen. En anden mulighed i dag er at købe færdige cones, der er færdigrullet jointpapir med et tilhørende filtertip i bunden, her skal du blot fylde den med dit færdige mix når det er klar.

Jointpapir bliver produceret af mange forskellige mærker i dag. Du finder jointpapir, der er lavet af organisk hampepapir, rispapir og jointpapir med smag. Derudover er der i dag mulighed for at købe multipakker, der både indeholder jointpapir og filtertips i en samlet pakke, så du altid har begge ting lige ved hånden.

For at rulle en joint er det nødvendigt at blande tobak og cannabis grundigt. Alt efter hvilken type cannabis der er tale om, er det muligt at købe en grinder. Her kan man nemt kværne sin cannabis, og få den rette finhed og rygelige form, inden det blandes med tobak. Efter at have blandet de to produkter, skal det placeres i en lige stribe i jointpapiret. Herefter skal filtertips eller jointrør placeres i bunden, hvorefter jointen rulles stramt. Papiret lukkes ved at slikke på det, som dermed gør det klæbende, brug dog ikke for meget spyt da dette kan ødelægge dit jointpapir.

Forskellige typer af joints

Der findes mange forskellige former for joints i dag. Det afgørende element er både rullemetode og den cannabis, der anvendes. Kigger vi nærmere på rullemetoder, er der den klassiske joint, en cross joint og en tulipan joint. Først og fremmest er det vigtigt at pointere, at både en cross joint og en tulipan joint kræver meget øvelse, samt en forståelse for den virkning de ofte medfører.

En cross joint er formet som et kors, hvorfra navnet også kommer. Her er der tale om en lang joint, der rulles sammen med en mindre joint, der placeres vandret på den lange joint. Dermed vil det være muligt at tænde op i flere forskellige ender og øge virkningen. Denne type joint blev særligt verdenskendt i den legendariske rygerfilm: Pineapple Express fra 2008 med Seth Rogen og James Franco i hovedrollerne.

En tulip joint – også kaldet en tulipan joint har en ende, der ruller langt mere tobak og cannabis end i en almindelig joint. Dermed får den en tulipanformet ende, som har givet den navnet. Her anvendes der ofte to stykker jointpapir, der sættes sammen og giver en joint med en tyk ende først. Her vil der også være en større mængde af cannabis, der giver en øget virkning. (Illustrationer kommer senere)

Forskellige former for cannabis

Joints kan som nævnt indeholde forskellige former for cannabis, der er det afgørende element for, hvilken joint der er tale om. Her vil vi gennemgå de mest populære typer, der indeholder forskellige former for cannabis. Der er nemlig stor forskel på den cannabis, der anvendes.

Først og fremmest har vi den populære hash joint, som er den mest udbredte på verdensplan. Hash er en form for cannabis, der består af harpiks fra topblade og blomster, der presses sammen med forskellige plantedele. Det giver tilsammen en mørkfarvet klump, som blandes med tobak ved brug. Styrken i hash varierer alt efter skunkens kvalitet der er brugt til at fremstille det, men vil typisk indeholde imellem 10-20 % THC.

Udover hash findes der pot, som er en mindre kraftig form for cannabis, og typisk går under navnet marihuanna i mange lande. Pot består af findelte, tørrede blade og blomster, der tilsammen vil have en THC på mellem 2 og 5 %. Det gør pot til den mildeste form for cannabis i dag. En pot-joint er også meget udbredt i særligt Europa i dag, men fravælges typisk af mange på grund af de mange cannabis frø der kan findes i blomsterne, som man helst vil undgå at ryge i sin joint.

Kigger vi mod det helt stærke, finder vi en skunk-joint. Skunk kan indeholde helt op til 30 % THC og består af to forskellige former for cannabis. Den særlige dyrkningsmetode gør det muligt at få et højt niveau af THC, der gør skunk særligt stærkt. Skunk er en forædlet udgave af den almindelige hampeplante, og det dyrkes enten indendørs under de rette varmeforudsætninger, eller udendørs under de rigtige vejrbetingelser. Derfor er en skunk-joint også den kraftigste form for joints i dag.

Hvordan ryges en joint?

En joint ryges på næsten samme vis, som det gør sig gældende for en almindelig cigaret. Derfor er det også nødvendigt, at en joint bliver rullet stramt, med et godt filter for at undgå tobak der falder ud eller ender i munden. Typisk vil det tage længere tid at ryge en joint, og den kan nemt tændes og slukkes flere gange. På den måde er det også nemmere for mange at styre den mængde, der bliver røget. Selvom cannabissen er blandet sammen med tobak, er en hel joint typisk en alt for stor mængde for en enkelt person at indtage på en gang, og derfor også normalt at lade den ligge og hvile inden den startes igen.

Hvad sker der, når man ryger en joint?

Alt efter hvilken cannabis der er blevet anvendt i en joint, vil der være både psykiske og fysiske virkninger hos brugeren. Det er ofte de samme virkninger, der generelt er tale om, men denne varierer alt efter brugerens tolerance og mængden der indtages.

Kigger vi på cannabis, vil det blive optaget i kroppens fedtvæv, da cannabis er fedtopløseligt. Det bliver dermed langsomt udskilt og gør det muligt at påvise cannabis i urinen flere uger efter indtagelse. Men cannabis har ikke en lang virkningstid, da koncentrationen af THC i blodet stiger til det maksimale med det samme, hvor det efterfølgende falder hurtigt igen. Efter få timer vil niveauet typisk være lavt eller helt væk.

Medicinsk cannabis i fokus

De senere år har budt på særligt ét interessant taleemne inden for området. Medicinsk cannabis er nemlig blevet et varmt emne, der hver dag bliver diskuteret. Medicinsk cannabis skal anvendes som medicin mod en række kroniske sygdomme, hvor patienter får dæmpet symptomer på sygdommen eller bivirkninger ved behandling. Den tvivlende og manglende forskning i fortiden, er heldigvis nu ved at blive indhentet. Og evidensen for de gode medicinske egenskaber bliver større og mere udbredt, da mange patienter og læger verden over, har givet gode tilbagemeldinger ved brug af cannabis til medicinsk behandling. Cannabis kan have nogle særdeles positive effekter på patienter med eksempelvis sklerose, rygmarvsskader, kroniske og stærke smerter samt kvalme eller appetitmangel i forbindelse med en kræftbehandling. Medicinsk cannabis dækker over to forskellige former. Det skal være fremstillet af et kunstigt fremstillet stof eller af hamp fra en kontrolleret produktion. Cannabis olie er det ekstrakt, der udvindes af hampeplanten, og her indeholder nogle af dem THC, mens andre indeholder det ikke-euforiserende stof CBD.

Medicinsk cannabis – Joints vs Vaporizer

Mange medicinske brugere er begyndt at fordampe / vape deres cannabis med en vaporizer, hvilket ikke er helt uden grund, da brug af en vaporizer giver en mere mild og behagelig oplevelse, da der ikke sker nogen afbrænding af dit plantemateriale. Der er dog stadig også personer der vælger at indtage det i joints, og er typisk cigaret rygere der vælger at se igennem de samme ting, som ofte kædes sammen med den traditionelle rygning. En anden grund kan skyldes at de stadig deler de sociale værdier der kan være ved at ryge en joint i selskab med andre.

Cannabis kan give øget sexlyst og velvære

Når det kommer til joints som en form fe medicinsk cannabis, er det lægen der skal ordinere det til patienten. Men en stor undersøgelse har vist, at cannabis påvirker sexlysten positivt. Det betyder at ved at ryge en joint eller på anden måde indtage cannabis, kan sexlysten blive øget hos personen. Samtidig hævder de fleste også, at cannabis kan bruges som smertelindring. Ud fra en stor rapport blev der konkluderet, at cannabis virker både smerte- og kvalmenedsættende for store dele af den testede patientgruppe. Det gælder særligt for personer med kroniske smerter på grund af multipel skelrose, spasmer eller smerter efter kemobehandling. Dermed kan en joint være med til at styrke velvære hos kronisk syge danskere, hvor andet medicin ikke hjælper. Der er helt grundlæggende tale om neuropatiske smerter. En joint er et komplekst stof, og i dag bruges det til kræftpatienter med netop neuropatiske smerter, hvor cannabissen fungerer som smertelindring. Desuden kan det afhjælpe PTSD, der er en psykisk lidelse, der kan opstå efter traumatiske oplevelser. Mange PTSD-patienter oplever en positiv effekt på cannabis. Der er også snak om, at cannabis kan kurere kræft, men her kan forskning ikke allerede konkludere på det ene eller det andet.

Rick Simpsom som er en canadisk ingeniør, har hævdet at en bestemt kombination mellem cannabisolier kan kurere forskellige sygdomme. Og rigtigt nok dør cancerceller, hvis de bliver behandlet med cannabis. Dog er der lang vej fra et laboratorium til menneskekroppen. Men noget tyder dog på, at cannabis kan have en virkning. Det er også grunden til at cannabis kan anvendes som kvalme nedsættende for cancerpatienter, så de får deres appetit igen. Cannabis kan dermed have forskellige virkninger, på kroniske sygdomme samt kroppen generelt.

Er joints skadelige?

Der er stor forskel på, hvordan joints og deres indhold bliver opfattet rent helbredsmæssigt. Vi kan dog fastslå at joints er sundhedsskadelige, for alle der vælger at ryge dem. Det gælder for alle former for cannabis, selv i et helt rent produkt, da alt forbrænding der skabes og inhaleres er skadeligt, og ekstra på grund af den butangas fra lighteren man tænder op med. Dog kan en vaporizer her være løsningen, som er en fordamper maskine der kan opvarme dit rene produkt, uden brug af ild. På den måde vil der aldrig skabes en forbrænding af et produkt, hvilket også gør det til en væsentlig mildere og mindre skadelig rygeoplevelse, for både dig og dine lunger.

Du er måske interesseret i …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *