Få dag til dag levering på alle hverdage, hvis du bestiller inden kl. 16.30 med GLS
0 0,00 kr.
Vores Blog

Her dykker vi ned i alt fra cannabis, rygning og dyrkning til tips, tricks, guides, artikler og nyheder fra vores univers. Uanset om du er nybegynder eller erfaren entusiast.

Undgå at dit jointpapir krøller: Sådan opbevarer du jointpapir bedst

Vi har nok alle prøvet det. Du skal til at rulle en joint, og så ser du, at limen i papiret er begyndt er bøje. Og det er mega ærgerligt, fordi det tit resulterer i en grimmere joint, der måske endda brænder ujævnt, fordi den ikke kan rulles ordenligt. 

HighHouse.dk har eksisteret siden 2011, og gennem tiden har vi talt med mange om dette problem. Derfor forklarer denne artikel de hyppigste årsager til, at jointpapir krøller, og giver dig praktiske tips til at undgå dette problem.

Hvorfor krøller jointpapir?

Jointpapir krøller oftest grundet dårlig opbevaring. Joint papir fremstilles af tynde og porøse materialer som hamp, ris og træfibre, men har også stribe af “lim” (sugar gum). Disse materialer er særligt følsomme over for deres omgivelser og kan let ændre form.

Når man så efterlader jointpapir ubeskyttet i åbne eller eksponerede omgivelser gør man det sårbart over for fugt- og varmeudsving. Derfor pakker vi altid jointpapir i zipbags, når vi sender jointpapir fra HighHouse.dk

Som nævnt har vi forhandlet jointpapir i mange år, og rigtig mange har henvendt sigt med den udfordring, at “limen” på deres jointpapir bøjer. “Limen” er den streg på siden af jointpapiret, som får det til at hæfte, men det er faktisk overhovedet ikke lim, men gummi arabicum, som også kaldes sugar gum. Derfor smager den også lidt sødt, når man slikker på “limen”.

De to hovedårsager til, at papiret krøller eller limen bøjer:

  1. Fugtighed
    • Gummi arabicum (“limen”) er hygroskopisk, hvilket betyder, at det let absorberer fugt fra omgivelserne. Når gummistriben optager fugt, kan den udvide sig mere end resten af papiret, hvilket ofte resulterer i en bøjning i “limen”.
    • Papiret absorberer nemt fugt fra omgivelserne, hvilket får fibrene til at udvide sig ujævnt og resulterer i krølning. Dette sker ofte i miljøer med høj luftfugtighed eller hyppige temperaturændringer.
  2. Temperaturændringer
    • Hvis temperaturen bliver for høj, vil det påvirke gummi arabicums elasticitet og vedhæftningsevne. Dette kan medføre, at striben med gum trækker sig sammen eller udvider sig forskelligt fra papiret, som giver en krølning. Det kunne f.eks. være, hvis papiret ligger i en vindueskarm eller en bil.
    • Store udsving i temperatur påvirker også papirets struktur. Høje temperaturer kan udtørre og gøre papiret skørt, mens lave temperaturer øger fugtoptagelsen og dermed risikoen for krølning.

Sådan beskytter du dit jointpapir mod at krølle eller bøje i limen

For at sikre, at dit jointpapir forbliver i topkvalitet, kan du følge disse enkle, men effektive retningslinjer:

1. Lad ikke papiret ligge frit på bordet 

Hvis du har mere end én pakke jointpapir, er det altid en god idé at opbevare dine uåbnede papir i den zipbag, som den bliver leveret i. Vi leverer nemlig altid jointpapir i lukkede plastikposer, så lad dem endelig blive i dem.

En god stashbox beskytter den åbnede papirpakke mod både fugt og store temperaturudsving. Om det er træ- glas- eller metalbeholdere er næsten lige meget, bare den har et tætsluttende låg. Opbevaringsbeholdere med tætsluttende låg er altid det gode valg.

… Og så husk ikke at lade dit papir ligge frit på bordet natten over, da det oftest er her, det sker. Om natten er de største udsving i temperatur og fugtighedsprocent i rummet. Derfor det værste tidspunkt at glemme sit jointpapir på bordet.

2. Undgå direkte sollys

Når jointpapir i længere tid får direkte sollys, bliver det med med garanti opvarmet. Du vil måske ikke se det med det samme, men når “limen” på papiret begynder at blive afkølet igen, vil det begynde at bøje.  

Derfor bør du aldrig lade dit papir ligge i en vindueskarm eller på tæppet, når man sidder og chiller i solen om sommeren. Pak det altid væk igen, når det er brugt.

3. Oprethold en stabil temperatur

For at beskytte papiret mod ekstreme temperaturudsving bør det opbevares ved en konstant stuetemperatur, ideelt mellem 20-22°C. Undgå at placere det nær varmekilder som radiatorer, ovne eller elektronik, der afgiver varme. Ligeledes undgå at opbevar dit papir i bilen eller i udestuen, hvor temperaturene kan svinge en del.

Hav dem gerne et sted, hvor temperaturen ikke skifter meget, og gerne i en stashbox

4. Beskyt mod fysisk skade

Hav altid dine uåbnede pakker med jointpapir liggende i zipbaggen og opbevar dem i en stashboks. Vi har mange forskellige slags stashbox på HighHouse.dk, men det kan også sagtens bare være noget tupperware. Det vigtigste er sådan set bare, at den er robust og kan lukkes helt, så luft og fugt ikke trænger ind.

Her kan du se et lille udvalg af vores mange, mange stashbokse på HighHouse.dk

Du er måske interesseret i …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *