Sådan laver du de lækreste hashpandekager
Som en erfaren ryger har du garanteret hørt om hashpandekager før, men smager de godt? Eller er de besværlige at lave? De spørgsmål sidder du måske stadig tilbage med, selvom du har mange år på bagen. Men som vi kan se verden over, så er cannabis edibles / cannabis food i kæmpe vækst, og anses som være det nye super food, også pandekagerne heriblandt, så for at svare kort på spørgsmålet, så ja! De smager fremragende! Hvis din smagssans selvfølgelig stadig lever, og heldigvis er de samtidig nemme at lave!
Vi giver dig her vores absolut bedste bud på en opskrift, på en stak gode hashpandekager. Men først: Så bør du altid være opmærksom på doseringen af hash, når du laver hashpandekager, så du undgår en overdosering til skade for dig eller andre, der evt. måtte spise dem. Husk at denne guide kun er vejledende, så hvis du ikke kender din tolerance, så start hellere stille og roligt ud, og vær opmærksom på kvaliteten af hash kan variere en del. Husk at ved indtagelse som mad, går der som regel en længere tid før rusen indtræffer, helt op til 2-3 timer kan der gå, så undgå så vidt muligt at indtage andre former for cannabis efter indtagelsen, indtil du er sikker på effekten af dine hashpandekager.
Og inden vi starter, så frygt ikke når vi nu siger at du samtidig kommer til at lære at producere cannabis smør, dette er nemlig en nødvendighed for at lave de perfekte hashpandekager, så tag det som en lærerig oplevelse, det er heldigvis ikke raketvidenskab kan vi trøste dig med!
Opskrift på hashpandekager:
Først skal vi have fundet køkkenudstyr og råvarer.
Udstyr:
2 stk. mellemstor skål
1 stk. piskeris.
1 stk. bradepande.
1 stk. stegepande.
1 stk. paletkniv.
Ingredienser:
2 dl. mel.
2 spsk. sukker.
2 dl. mælk.
2 æg.
½ tsk. salt.
½ tsk. bagepulver.
1 spsk. cannabis-smør (opskrift følger herunder)
Evt. Nutella, piskefløde, bær eller is.
Opskrift på Cannabis smør:
Det første du skal lave er smør med cannabis, det skal du nemlig bruge senere i opskriften til dine hashpandekager. Vi har lavet denne guide som du kan bruge: Hvordan laver man cannabis smør?
Pandekager
Du skal starte med at blande de tørre ingredienser som mel, salt og bagepulver i en skål. Dernæst tager du din anden skål, hvor du blander mælk og æg sammen. Det er vigtigt at æg og mælk er ved stuetemperatur, så lad det gerne stå lidt ude inden du starter. Hvis den våde blanding er for kold, risikerer du nemlig at dit cannabis smør ikke kan blandes optimalt sammen i dejen. Derefter skal du smelte dit cannabis smør, og blande det sammen med de våde ingredienser. Det er vigtig at du kun blander en smule cannabis smør i ad gangen i. (Hæld lidt i, rør rundt, og kom så lidt mere i.) Når blandingen er helt rørt sammen, blander du de våde ingredienser sammen med de tørre. Nu skal dejen blot røres sammen, til den er klumpfri. Dette tager et par minutter, og så snart dejen er fri for klumper, skal du stoppe med at røre. Rører du for meget, risikerer du nemlig at få en hård og kedelig pandekagedej. Hvis din dej er for tyk, kan du altid justere den ved at hælde en smule mere mælk i. Dejen skal gerne være tyndtflydende, så du nemt kan sprede den ud på din pande.
Tilberedning
Varm din stegepande op til en middel varm temperatur, og hæld derefter olie eller smør på. Og nu begynder den rigtige pandekage-bagning. Hæld dej på, så det dækker hele panden, og lad pandekagen være på panden, til hele dejen har sat sig. Derefter vender du pandekagen med din paletkniv. Når dine pandekager er brune på begge sider, tager du dem af, og stabler dem som på bedste Rasmus Klump manér.
TIP: Ønsker du at lave amerikanske hashpandekager, skal du blot lade din dej blive tykkere, og sprede den mindre ud på stegepanden, så du får mindre, men tykkere hashpandekager.
Serveringsforslag
Der findes heldigvis mange lækre måder som du kan servere dine hashpandekager på. Her kommer et par gode tips: Stabl dem ovenpå hinanden, læg blåbær, hindbær, jordbær og bananer ved, og hæld til sidst sirup over.
– Servér dem med is, f.eks. vanilje- eller chokoladeis.
– Smør et lag Nutella på, og rul efterfølgende pandekagerne sammen.
– Anret dine pandekager med flødeskum og marmelade.
– Smør evt. et lag peanutbutter ud på pandekagerne inden servering.
Vær opmærksom!
Husk som tidligere nævnt, at det er vigtigt du er opmærksom på, ikke at komme for meget cannabis i dine pandekager. Gør du det, kan du risikere at du, eller eventuelle andre, får en dårlig oplevelse af at spise disse pandekager. Du bør derfor tage højde for din egen og andres oplevelse, inden du giver den fuld gas med brug af cannabis i disse pandekager. Husk at når man spiser cannabis, udnytter man næsten 100% af THC’en, i forhold til f.eks. rygning, hvor ekstra meget går til spilde. Der kan gå 1-3 timer, før du begynder at mærke effekten af den cannabis, som du har indtaget gennem disse hashpandekager. Du bør derfor ikke blot udvise forsigtighed efter indtagelse, men også når det kommer til at spise eller på andre måder indtage dem.
God fornøjelse og fråder!
Læs også vores mange andre guides og cannabis opskrifter ved at klikke her
Hejsa.
Jeg er gammel hash ryger, er stoppet for 5 mdr siden, men savner en weekend ryger.
Kan jeg en damper købes med hash i uden jeg selv skal have besvære for selv skal lave.