Pakker afsendt med Bring har i øjeblikket længere leveringstid. Vi anbefaler derfor at vælge PostNord for hurtigere levering.
0 0,00 kr.

Hvad er cannabis smør? 

Hvad er cannabis smør? Cannabissmør er kort sagt cannabis, der er opløst i en smørblanding. Det bruges hyppigst til at bage hashkager, småkager med skunk, guldkakao med hash og lignende. Ved at opløse hash i smør, binder hashen sig til fedtet, og på den måde får man mest muligt ud af sine pot kager eller hash brownies virkning. 

Hvordan laver man cannabis smør?

Hvordan laver man en cannabis smør? Til at lave en god cannabissmør skal du bruge en gryde, en si, en træske, en børste og en grinder til skunk. En grinder er det redskab, der bruges til at kværne din plante, og er et vigtigt redskab, fordi krystallerne på topskuddet hurtig kan smitte af på kniven eller skærebrættet, og dermed give et spild. Søger du en billig grinder? En god grinder behøver nemlig ikke at være en dyr grinder! klik her for at se vores udvalg af grindere til skunk.
Ligesom når man bager kager uden skunk, er smørret en vigtig del af opskriften. Derfor er det vigtigt at være omhyggelig, når man laver cannabissmør. Ellers bliver hashkagen, guldkakaoen eller småkagerne ikke nær så potent, og det er bare spild af god ryger. Har du mislykkedes med denne proces før? Så læs vores tips og noter i bunden, måske kan de hjælpe. 

Bemærk at mængden af pot eller skunk i smørret, bør være vurderet ud fra, hvor en erfaren ryger du er. Da kvaliteten af cannabis kan variere fra gang til gang, skal du også altid vurdere hvor potente dine topskud er. Er du ny til pot, skunk eller hash? Så vil vi anbefale at du starter stille og roligt ud.

Den bedste opskrift på cannabissmør

Her har du vores bud på den bedste cannabis smør, der egner sig rigtig godt til at bage cannabis småkager, hash brownies, guldkakao og chokolade hashkage.
Du vil meget ofte se, at cannabis smør står i din hashkage opskrift, men det er ikke det eneste som det dur til. 

Faktisk kan man bruge denne opskrift på smør med cannabis, til at erstatte nogle gram af smør i “almindelige” kager, uden eksempelvis pot. På den måde kan du lave alternativ julebag, eller lidt wake-and-bake pandekager om søndagen 😉

Ingredienser:

  • Skunk, hash eller pot
  • 500 gram smør 
  • 500 ml. vand

Vi har skrevet nogle gode råd til opskriften, som du bør læse inden du går rigtig igang! Du finder dem i bunden af artiklen.

Fremgangsmåde:

  1. Først grinder du din pot eller skunk. Gerne meget så det bliver ekstra fint.
  2. Tilføj 500 gram smør, samt 500 gram vand i en gryde, og lade det simre på lav varme, så smørret kan smelte stille og roligt. Vandet hjælper med at smørret ikke bliver brunt, og dermed brænder på. 
  3. Når smørret er smeltet, tilsætter du dit plantemateriale, og rører forsigtigt rundt til det bliver godt fordelt. 
  4. Lad det nu simre videre på lav varme i 2½ til 3 timer. Husk at bruge et termometer her hvis det er muligt, så kan holde øje med, at den ikke kommer over 90 grader, og dermed afbrænder THCen i din plante. Hold gerne temperaturen over 71 grader, dog mener vi at at den perfekte temperatur er ca. 80 grader. 

Har du ikke et termometer, skal du holde et ekstra vågent øje med blandingen. Den må nemlig IKKE på noget tidspunkt komme op på fuld kogning! – Mangler du et godt termometer til bagning? Så kan vi anbefale dette Magical Butter Thermometer.

  1. Hold øje med blandingen, og rør en gang i mellem, så det ikke brænder på. Tilsæt mere vand, hvis det bliver nødvendigt.
  2. Når smørret med cannabis er kogt færdigt, så skal den køle af nede i gryden. 
  3. Nu skal du filtrere din smørblanding med din skunk eller pot, og til det, tager du din si og filtrerer massen ned i et tomt glas eller bøtte. Det overskydende cannabis kan bare smides ud, der er ikke mere sjov tilbage i det nu 😉 
  4. Sådan, så er smørret færdigt! Put det herefter i køleskabet, og ignorer hvis der er lidt vand i det. Når det har stået i køleskabet natten over, vil smørret nemlig være stivnet, men vandet vil ikke. Så der kan du trygt bare hælde vandet fra, så har du det lækreste smør med skunk i.

      – Cannabis smør har en holdbarhed på ca. 1- 2 uger i køleskabet. 

Noter og gode tips:

  1. Du kan tilsætte en smule salt, så du får noget saltet cannabissmør, hvilket er godt til bagning af lækre småkager.
  2. I stedet for en si til at sigte smørret i, kan man på god gammeldags manér, bare tage et RENT viskestykke (helst ikke for tyk), og hælde det igennem den. Det tager lidt længere tid, og det kan suge lidt af smørret. Men vrid den herefter op, og accepter at der går en smule til spilde.
  3. Det er en god idé at anskaffe sig et termometer, når der skal bages med cannabis. Så var du ikke tilfreds med effekten af din kage? Så kunne problemet godt være opstået her ved smørret.

Søger du en professionel mad maskine, der kan hjælpe med fremstilling af god cannabis smør og andre edibles, som f.eks. cannabis vingummi bamser? Så kan vi varmt anbefale den revolutionerende MB2e maskine fra MagicalButter, som gør din madlavning til en leg!

Vi håber at denne guide om smør med cannabis har være behjælpelig! Hvis du samtidig mangler en god grinder til din bagning, kan du finde en blandt de over 150 forskellige grindere i vores udvalg.

God fornøjelse og fråder!

Læs også vores andre guides:
Sådan laver du de lækreste hashpandekager
Hvordan laver man cannabis sukker?
Sådan laver du guldkakao

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *