Få dag til dag levering på alle hverdage, hvis du bestiller inden kl. 16.30 med GLS
0 0,00 kr.
Vores Blog

Her dykker vi ned i alt fra cannabis, rygning og dyrkning til tips, tricks, guides, artikler og nyheder fra vores univers. Uanset om du er nybegynder eller erfaren entusiast.

Dyrkning af cannabis i jord

groen-cannabis-plante-i-lilla-potte-med-perlite-kugler-og-jord

Dyrkning af cannabis i jord er en af de mest traditionelle og anvendte metoder til at gro cannabisplanter. Selvom nyere teknologier som hydroponik og aeroponik har vundet frem, er jordbaseret dyrkning fortsat en pålidelig og velafprøvet metode for både begyndere og erfarne dyrkere.

I denne artikel vil du lære mere om, hvad det indebærer at dyrke cannabis i jord, hvilke fordele og ulemper der er ved metoden, og hvordan man kan opnå et sundt og stærkt udbytte.

Hvad er jordbaseret dyrkning af cannabis?

Jordbaseret dyrkning af cannabis betyder at plante cannabis i et organisk medium såsom jord, kompost eller andre næringsrige materialer. Planternes rødder vokser gennem jorden og absorberer vand samt næringsstoffer. Både de som findes naturligt eller tilføres gennem gødning.

Jorden fungerer som en slags naturlig buffer, der hjælper med at regulere næringsoptagelsen og beskytter rødderne mod ekstreme forhold. Derfor er dette også den nemmeste måde, at dyrke cannabis på.

Fordele og ulemper ved jordbaseret dyrkning af cannabis

Som med alle andre dyrkningsmetoder er der både fordele og ulemper ved at dyrke cannabis i jord. Her kigger vi nærmere på nogle af dem: 

Fordele ved jordbaseret dyrkning af cannabis

1. Naturligt medium, der er let tilgængeligt

En af de største fordele ved dyrkning af cannabis i jord er tilgængeligheden af jorden som medium. Jord er naturligt forekommende og kræver ikke de samme teknologiske investeringer som hydroponiske eller aeroponiske systemer. 

Dette gør jordbaseret dyrkning til en mere omkostningseffektiv løsning for dem, der ønsker at starte dyrkning uden store investeringer i specialudstyr. 

2. Mere tilgivende overfor små fejl i næringsstofbalancen

Jordens naturlige egenskaber gør den mere tilgivende, når det kommer til små fejl i næringsstofbalancen. 

I modsætning til hydroponik og aeroponik, hvor næringsstofkoncentrationer skal være nøje kontrolleret, har jorden en bufferkapacitet, der hjælper med at regulere tilgængelige næringsstoffer.

Dette gør det lettere for begyndere at undgå alvorlige fejl, der kan skade planterne.

3. Jordens mikroorganismer kan forbedre plantens sundhed

Jord indeholder naturlige mikroorganismer, der kan hjælpe med at nedbryde organisk materiale og frigive vigtige næringsstoffer til planterne. 

Disse mikroorganismer spiller også en rolle i at beskytte planternes rødder mod sygdomme og skadelige bakterier. At dyrke i jord kan derfor resultere i sundere planter med et stærkere immunforsvar.

4. Billigere at opsætte og vedligeholde

En anden fordel ved dyrkning af cannabis i jord er, at det ofte er billigere at opsætte og vedligeholde sammenlignet med hydroponiske- og aeroponiske systemer. Der er nemlig ikke et behov for samme avanceret udstyr, men man kan klare sig for mindre.

Ulemper ved jordbaseret dyrkning af cannabis

Selvom der er mange fordele ved at dyrke cannabis i jord, er der også nogle ulemper, som dyrkere skal være opmærksomme på. Disse udfordringer kan påvirke både væksthastighed og plantekvalitet, hvis de ikke håndteres korrekt.

1. Langsommere vækst sammenlignet med hydroponik og aeroponik

En af de mest markante ulemper ved jordbaseret dyrkning er den langsommere væksthastighed sammenlignet med hydroponiske og aeroponiske systemer. (læs om hydroponisk dyrkning af cannabis her)

Planterne skal bruge mere tid på at udvikle et rodsystem, der kan trække næringsstoffer fra jorden, og det tager længere tid for dem at nå deres fulde potentiale. 

Dette betyder, at der kan være færre høstcyklusser på et år sammenlignet med hurtigere metoder.

2. Større risiko for skadedyr og jordbaserede sygdomme

Da jord er et naturligt medium, kan det være hjemsted for skadedyr som insekter og svampesygdomme, der kan skade cannabisplanterne. Så selvom det også kan være en fordel, kan det desværre også være en kæmpe ulempe.

Dyrkning af cannabis i jord kræver derfor hyppigere overvågning og behandling for at holde skadedyr og sygdomme under kontrol. Vil du gerne minimere risikoen for skadelige svampe i jorden, kan du købe jord specialdesignet til cannabisplanter her.

3. Svært at styre næringsstofniveauer præcist

En anden ulempe ved dyrkning af cannabis i jord er, at det kan være svært at styre næringsstofniveauerne præcist. Da jorden fungerer som en buffer, kan det være svært at vide nøjagtigt, hvor meget næring planterne modtager og hvor hurtigt de optager dem. 

Dette kan potentielt føre til under- eller overgødskning, hvis man ikke har dette med i tankerne.

Sådan fungerer jordbaseret dyrkning (mere detaljeret)

Dyrkning af cannabis i jord er en af de mest simple dyrkningsmetoder, men den kræver stadig viden og præcision for at opnå de bedste resultater. 

Udstyr, der kræves til dyrkning af cannabis i jord:

  • Potter og beholdere: En af de vigtigste ting ved at dyrkning af cannabis i jord er at have de rigtige beholdere. Potter i forskellige størrelser giver planterne den plads, de har brug for til at udvikle deres rødder. Sørg for god cirkulation og dræn.
  • Kvalitetsjord: Jorden, du bruger, skal være rig på næringsstoffer og have en god dræningsevne. Brug en jordblanding, der er specielt formuleret til cannabisdyrkning, eller tilsæt kompost for at forbedre jordens kvalitet.
  • Gødning: Selvom jorden indeholder næringsstoffer, vil planterne på et tidspunkt have brug for tilført gødning. Brug organisk gødning eller specielt formuleret næring til cannabis for at sikre, at planterne får de nødvendige makro- og mikronæringsstoffer.
  • Lys: Hvis du dyrker indendørs, skal du sørge for at have korrekt belysning. LED-vækstlys er en populær mulighed, da de er energieffektive og leverer det nødvendige lys til fotosyntese.
  • Vandingssystem: Vandingsrutinen er vigtig, da jorden skal holdes fugtig, men ikke gennemblødt. Brug et simpelt vandingssystem, eller vand manuelt for at holde styr på mængden af vand, som planterne modtager.

Afgørende faktorer for en størst høst: God overvågning og fuld kontrol

For at opnå de bedste resultater med dyrkning af cannabis i jord er det afgørende at overvåge og kontrollere en række faktorer. Dette sikrer, at planterne får de rette betingelser for at trives og opnå et maksimalt udbytte.

Her er nogle af de vigtigste elementer, som du skal fokusere på for at optimere din jordbaserede dyrkning af cannabis:

Temperatur og luftfugtighed

Cannabisplanter trives bedst ved en temperatur på mellem 20-28°C og en relativ luftfugtighed på 40%-60%. At opretholde den rette temperatur og luftfugtighed er afgørende for at sikre, at planterne ikke oplever stress, hvilket kan påvirke deres vækst og udbytte negativt.

For at opnå det optimale klima kan du bruge termometre og hygrometre til konstant overvågning. Ventilation og klimaanlæg kan også være nødvendige for at sikre, at forholdene forbliver stabile i dyrkningsområdet.

Næringsstoffer 

Selvom jorden i sig selv kan være næringsrig, vil planterne på et tidspunkt have brug for yderligere næring, især når de når blomstringsfasen. Cannabisplanter kræver en præcis balance af makro- og mikronæringsstoffer for at trives, såsom kvælstof (N), fosfor (P) og kalium (K).

Du kan bruge organisk eller syntetisk gødning afhængigt af dine præferencer, men det er vigtigt at følge en nøje plan for at undgå næringsstofmangler eller -overskud, som kan hæmme væksten. Derfor er det vigtigt at følge et gødningsskema:

BioBizz Gødningsskema og komplet guide til BioBizz gødning

Big Plant Science Gødningsskema til dyrkning af cannabis i Jord

Vanding og dræning

En af de mest afgørende faktorer for succesfuld dyrkning af cannabis i jord er korrekt vanding. Planterne skal have adgang til tilstrækkeligt vand, men det er også vigtigt at undgå overvanding, da stillestående vand kan føre til rodforrådnelse og svampeproblemer.

Jordens dræningsevne skal være god for at sikre, at overskydende vand ikke ophobes i potten eller beholderen. Det anbefales at bruge en jordblanding, der indeholder materialer for forbedre dræningen. Brug eventuelt Perlite til at lave god dræn i dit jord

pH-niveauer 

PH-niveauet i jorden er afgørende for, hvordan planterne optager næringsstoffer. Cannabisplanter foretrækker en jord-pH på mellem 6,0 og 7,0. Du kan måle pH-niveauet med en simpel pH-måler, og hvis pH er for høj eller lav, kan det korrigeres med pH-op eller pH-ned-produkter. Korrekt pH-kontrol hjælper med at sikre, at planterne får adgang til de næringsstoffer, de har brug for for at trives.

Hvis du fandt det spændende at læse om, hvordan dyrkning af cannabis i jord foregår, vil du måske også finde denne artikel om hydroponisk dyrkning af cannabis spændende.

Det kræver en tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen at få lov til at dyrke cannabis i Danmark.

Du er måske interesseret i …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *