Få dag til dag levering på alle hverdage, hvis du bestiller inden kl. 16.30 med GLS
0 0,00 kr.

Læs alt, du skal vide om joints lige her

Vi har i denne artikel samlet alt, der er værd at vide om joints. Bliv klogere på, hvad en joint er og få en historisk gennemgang af jointens historie helt til i dag. Hvis du leder efter, hvordan man ruller en joint, kan du læse den guide her: Sådan ruller du en joint.

Hvad er en joint?

En joint består af cannabis, som kan være blandet med tobak, rullet i et specialpapir og filter. Der findes mange forskellige traditioner omkring, hvordan man ruller en god joint. I USA er det f.eks. ikke normalt at bruge tobak i sine joints. Her ruller de oftest jointen i hånden og bruger tørret cannabis. Men i Danmark har vi nogle helt andre traditioner: Vi rister tobakken, som vi blander med skunk eller hash, hvorefter det fyldes i en cone. Langt de fleste danskere ruller deres eget cone med jointpapir og filtertips, alternativt bruger de færdiglavede cones.

Fælles for alle typer af joints med cannabis er, at der er tale om et rusmiddel, der indeholder forskellige mængder af THC. THC, eller delta-9-tetrahydrocannabinol, er den primære psykoaktive forbindelse i cannabisplanten. Det er det stof, der giver den euforiske følelse, ofte kaldet en “high,” når det indtages. Jointen har en lang historie bag sig, og nedenfor laver vi nogle historiske nedslag i jointens historie:

Historien bag jointen

Joints er ikke noget nyt fænomen, og vi skal helt tilbage til midten af 1800-tallet, hvor man kan datere tendensen tilbage til. Den første reklame for joints kom tilbage i 1870 i en publikation fra The Boston Medical and Surgical Journal.

Men det var først i starten af 1900-tallet, at jointen vandt indpas på markedet. Her var det særligt populært blandt jazzmusikere, der foretrak cannabis fremfor alkohol. På den måde kunne de øge deres kreativitet uden at være påvirket af alkohol, som i den tid var svær at få fat på grundet alkoholforbuddene.

Kært barn har mange navne, og det samme havde ‘joint’ det gennem tyverne. Det var nemlig sjældent udtrykket ’joint’, der blev anvendt i 20’erne og 30’erne. Her blev det populært omtalt som ’reefer’, ’muggle’ og ‘Jazz-cigaretter’.

I 60’erne stiger jointens popularitet markant i og med at joints repræsenterede personer, der gik mod systemet på en ikkevoldelig måde. I stedet blev det indbegrebet af bannere, der lovede fred, kærlighed og en kulturel revolution – det, som vi i dag kender som hippiernes tid. Der blev med andre ord skabt en særlig kultur og mode omkring joints og det sociale fænomen omkring det at ryge en joint.

Det var også i denne tid, at der for alvor blev sat skub i industrien inden for jointpapir. Det var nødvendigt med et supplement til det traditionelle papir til cigaretter, idet joints ofte blev rullet tykkere og længere.

I dag er cannabis en stor milliard industri over hele verden, og det er selvom, det stadig er ulovligt i langt de fleste lande. Men d. 1 April 2024 trådte en delvis legalisering i kraft i Tyskland, hvilket er stort for Europa. Dette kommer på baggrund af, at flere har fået åbnet øjnene for de mange muligheder cannabis kan give både for borgerne, industrien og staten.

Men hvornår vi for alvor selv skal have diskussionen herhjemme, virker stadig langt ude i horisonten. Her er en liste over lande og stater, som har ændret deres holdning til cannabis og lavet, dog forskellige, former for legalisering af cannabis:

  1. Tyskland
  2. USA*
  3. Canada
  4. Uruguay
  5. Malta
  6. Holland
  7. Portugal
  8. Thailand
  9. USA
  10. Sydafrika

*USA har (i 2024) legaliseret medicinsk cannabis i 36 stater. Dertil har 24 stater og District of Colombia lavet en legalisering af cannabis til rekreativt brug.

Forskellige former for cannabis-joints

Joints kan som nævnt indeholde forskellige former for cannabis, og her vil vi prøve at tydeliggøre for dig, hvad de indeholder og hvordan det bliver fremstillet.

Først og fremmest har vi den populære hash joint. Hashjointen er den mest udbredte i Danmark. Hash består basalt set af trichomer (små krystaller) fra cannabisblomsterne. For at opsamle kief, gnides de tørre cannabisblomster mod en fin si. Dette får trichomerne til at falde igennem sien og samle sig nedenunder. Når der er opsamlet nok kief, presses det sammen for at danne hash. Dette kan gøres ved at placere kiefen i en pressemaskine eller mellem to stykker bagepapir. Herefter anvendes varme og tryk for at forme kiefen til en solid blok hash. Denne metode er enkel og kræver grundlæggende udstyr, hvilket gør den populær blandt hjemmeproducenter af hash.

Udover hash findes der pot, som er mindre kraftig end f.eks. skunk og hash. Pot består af topskud fra pot-planter og har en THC-værdi på mellem 2 og 5 %. Det gør pot til den mildeste form for cannabis i dag. En pot-joint er på verdensplan én af de mest populære typer af joints, da de er nemme at dyrke derhjemme. De kræver ikke samme form for overvågenhed med næringsstoffer samt pH-værdier.

Kigger vi derimod mod den “stærkere” udgave af pot-jointen, findes skunk jointen. Skunk kan indeholde helt op til 30 % THC og stammer fra nogle yderst potente planter, der har fået de absolut bedste groforhold. Her er man gået all-in på næringsstoffer, lys og alle de andre parametre. Denne fokus i dyrkningsprocessen gør det muligt at få et ekstremt højt niveau af THC, der gør skunk særligt stærkt.

Hvordan ryges en joint?

En joint ryges på næsten samme vis, som det gør sig gældende for en almindelig cigaret: Man tænder blot jointen, suger i filtret og inhalerer røgen. Derfor er det også nødvendigt, at en joint bliver rullet jævnt og forholdsvis fast. Læs eventuelt artiklen: Sådan ruller du en cone.

En joint tager typisk noget længere tid at ryge, end en cigaret og kan oftest deles med 2-3 personer. Det afhænger selvfølgelig af mængden af tobak og cannabis i forhold til, hvor lang i rygesession varer. Man kan også altid slukke jointen og tænde den op igen senere.

Hvad sker der, når man ryger en joint?

Ja, så bliver man skæv! Fordi når man inhalerer cannabis trænger THC ind i lungerne, hvor det hurtigt absorberes i blodbanen. Det bliver gennem blodet transporteret til hjernen og andre organer, hvorefter effekterne ofte vil virke inden for få minutter og kan vare i flere timer. Dette varierer alt efter brugerens tolerance og mængden der indtages.

Joints med Medicinsk cannabis i fokus:

De senere år har budt på særligt ét interessant taleemne inden for området. Medicinsk cannabis er nemlig blevet et varmt emne, der hyppigt bliver anvendt. Medicinsk cannabis kan anvendes som medicin mod en række kroniske sygdomme, hvor patienter får dæmpet symptomer på sygdommen eller bivirkninger ved behandling.

Den tvivlende tilgang og manglende forskning hører fortiden til, da det nu er ved at blive indhentet. Evidensen for de gode medicinske egenskaber bliver større og mere udbredt, da mange patienter og læger verden over har givet gode tilbagemeldinger ved brug af cannabis til medicinsk behandling.

Cannabis kan have nogle særdeles positive effekter på patienter med kroniske- eller stærke smerter, epilepsi, multipel sklerose samt kvalme eller appetitmangel i forbindelse med en kræftbehandling. Mange medicinske cannabis brugere rapporterer om forbedret livskvalitet og funktionsevne på grund af symptomlindringen.

Medicinsk cannabis – Joints vs Vaporizer

Mange medicinske brugere er begyndt at vape deres cannabis med en vaporizer, og med rigtig god grund: Man fjerner dermed de skadelige tilsætningsstoffer, som findes i cigaretter. Det kan for nogle patientgrupper, som f.eks. cancer-patienter, virke lidt forkert at bruge cigaretter til at ryge joints med. Men alt røg/damp er i en vis grad skadeligt, og derfor vælger mange medicinske patienter at bage med cannabis.

Du er måske interesseret i …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *