Pakker afsendt med Bring har i øjeblikket længere leveringstid. Vi anbefaler derfor at vælge PostNord for hurtigere levering.
0 0,00 kr.

Skunk: En del af en plantefamilie

Når det kommer til forskellige former for cannabis, er der ofte tale om skunk. Ofte dukker spørgsmålet op om, hvad der egentlig er tale om, og det kan også være svært at blive klog på. Med flere forskellige betegnelser inden for produkter, såsom skunk, hash eller weed, kan det hurtigt blive blandet sammen og få den samme betydning.

Denne artikel skal gøre dig klogere på, hvad skunk er for en størrelse. Det er nemlig ikke alle cannabisfrø, der er skunkfrø, men omvendt er alle skunkfrø en del af cannabis-familien. Vi fortæller dig også mere om skunkfrø, hvordan skunkdyrkning foregår, og hvad forskellen er på pot og skunk. Du kan også læse mere om forskellige måder at bruge skunk på såsom muligheden for at producere skunk-te.

Hvad er skunk?

Lad os først og fremmest kigge lidt nærmere på, hvad skunk er for en størrelse. Ifølge Sundhedsstyrelsen er skunk et sløvende stof, der er i samme kategori som hash og GHB. Her går skunk ind under samlebetegnelsen cannabis, hvor du også finder marihuana, hash og cannabisolie, der er de mest gængse former for cannabis.

Skunk er i sig selv udvundet af forædlede cannabisplanter, der dermed får et højere indhold af THC. Forkortelsen betegner tetrahydrocannabinol, der er én variant af de såkaldte cannabinoider. THC betegner dermed også mængden af psykoaktive substanser i skunken. Dermed er THC det euforiserende stof i planten. Skunk indeholder typisk mellem 10-30 procent THC til forskel fra hash, der indeholder 10-40 procent. Det typiske niveau i en skunkplante er dog 15 procent.

Skunk kan dyrkes både indendørs og udendørs. Dog ses det ofte, at det sker i et såkaldt skunklaboratorium, der kan være på et nedlagt landbrug. Her bliver der gjort brug af kunstlys samt kunstvanding, for at holde gang i planternes vækst, ved at give dem de bedste betingelser. Selve produktionen tager udgangspunkt i tørrede topskud og blomster fra hunplanter. Styrken i skunk bliver opnået ved netop planteforædling og specialdyrkning.

Historien om skunk

Tilbage i 1970’erne blev skunkfrø til, og her blev der skabt en variation af den velkendte cannabisplante. Dermed består skunk af en krydsning af tre forskellige cannabisplanter, der tilsammen skabte en helt særlig sort af skunk. Skunk kan nemlig dyrkes næsten alle steder, og det gælder både udendørs og indendørs i eksempelvis små rum. Skunk er i dag langt fra den kraftigste form for cannabis.

Navnet skunk er blevet til af forskellige årsager, hvis man spørger eksperter. Nogle mener, at det betegner den karakteristiske duft og plantens grosted, når det kommer til dyrkning af skunk indendørs. Derudover mener nogle også, at skunk kommer som et slangudtryk i og med, at ordet betyder ”stinkdyr” på amerikansk.

Skunkfrø er altid cannabisfrø

Når det kommer til skunkfrø, er der altid tale om cannabisfrø i og med, at det ligger inde under denne samlebetegnelse. Skunk er en cannabissort, der er af høj kvalitet set i forhold til dens effekt. Al cannabis bliver produceret ud fra plantesorterne Cannabis Indica eller Cannabis Sativa samt en krydsning af disse to planter kaldet ruderalis. Derfor finder du også Sativa-skunk i dag, der er én af de mest udbredte.

Skunkplanten i sig selv er en krydsning mellem to forskellige sorter. På den måde er det blevet muligt at skabe en plante med et højere THC-indhold, så stoffet dermed har en forbedret virkning i forhold til dets euforiserende effekt. Normalt skal skunkfrø dyrkes under særlige vilkår, hvor de har brug for høje temperaturer og lys.

Forskellige former for skunk

Der findes selvfølgelig forskellige former for cannabis, der også giver dig forskellige muligheder inden for skunk. Sativa-skunk, der bliver produceret på baggrund af Cannabis Sativa, har et højere indhold af THC i forhold til nogle af de andre planter. Det er den mest populære form for skunkfrø i dag, og her får du netop det høje indhold af psykoaktive stoffer i forhold til de andre planter.

Derudover finder du Cannabis Indica, der har et lavere indhold af THC end Sativa-skunk. Denne sort har til gengæld et højere indhold af cannabidiol, der er et ikke-psykoaktivt stof, som er med til at forsinke nedbrydelsen af THC i kroppen. Det vil samtidig være med til at modvirke en euforisk ruseffekt.

Sidst finder du Cannabis Ruderalis, der har et lavt indhold af THC, og planten tåler et hårdere klima end de andre. Den bliver typisk krydset med Cannabis Sativa, og det gør sig gældende for mange cannabis sorter, hvor det typisk er Indica og Sativa der bliver krydset med hinanden.

Hvordan bruges skunk?

Men hvordan bliver skunk brugt? Her kan vi kigge på de andre former for cannabis, der indtages på samme vis, som det gør sig gældende med skunk. For når det kommer til hash og skunk, er der nogle klare ligheder mellem de to stoffer. Den mest almindelige måde at indtage skunk på er ved rygning, der giver den hurtigste rusvirkning. Derudover vælger nogle også enten at spise eller drikke skunk, der kan gøres på forskellige måder.

Ved rygning bliver der rullet en joint, hvor skunk bliver blandet med tobak. Her ruller man sin joint med jointpapir og filtertips, der giver en sammenrullet joint, hvor skunk og tobak bliver blandet og giver den rette virkning. Filtertip hjælper med at holde tobakken oppe i en joint samtidig med, at det giver et filter i bunden af en joint. Hvis der ikke anvendes et filter, vil tobakken falde ned i munden under rygning.

Foruden rygning er det også muligt at indtage skunk ved at spise det. Her vil mange vælge at bage skunk-brownies, som består af samme koncept som hashkager. På den måde kan man indtage skunk og få en euforiserende effekt, men uden at skulle ryge det. Derudover er det også muligt at drikke skunk ved at producere skunk-te. Teen har en svagere virkning end ved eksempelvis rygning, og det kan for mange være en nemmere måde at få en del af effekten samtidig med, at det ikke er nødvendigt at ryge planten.

Skunk og dyrkning

I dag er skunk populært herhjemme, og det er meget almindeligt, at skunkdyrkning foregår indendørs. Som nævnt kræver skunkplanter et særligt miljø for at få de rette vilkår for den optimale vækst. Det vil nemlig resultere i skunk af høj kvalitet hvis det er dyrket optimalt, og hvis de brugte cannabisfrø samtidig også er af høj kvalitet.

Generelt har en skunkplante to forskellige stadier. Først skal den igennem et vegetativt stadie, hvor den får lov til at gro. Herefter kommer blomstringsstadiet, hvor planten skal producere blomster i alle dens topskud, som er afgørende for mængden af cannabinoider i planten.

Her er der særlige tidspunkter på året, hvor blomstringen er mere gunstig for skunkplanten, men dog med en undtagelse. I dag findes der også autoflower skunkfrø, hvor sorterne ikke er afhængige af særlige vilkår for blomstring. Det vil typisk være de længere nætter, der er afgørende for planternes blomstring, men med skunkplanters autoflowering er det ikke nødvendigt at tage højde for dette. De vil nemlig blomstre lige meget hvad, og specielt egnet til mindre erfarne hjemmedyrkere.

Pot vs. skunk: Hvad er forskellen?

Ofte bliver pot og skunk bragt i spil på samme tid, men faktisk er der forskel på de to former. Forskellen ligger ikke i selve planterne som sådan, men derimod i forædlingen, der er afgørende for indholdet af THC og CBD i stoffet.

Skunk får som nævnt de helt rette betingelser for vækst, når skunkfrø dyrkes indendørs. Dyrkning af skunk udendørs er også en mulighed, men det giver langt fra gode betingelser i Danmark. Derimod er pot på ingen måde nær så potent som skunk. Derfor bliver pot groet udendørs, og mængden af bladmateriale, der ikke indeholder høje mængder af THC, er dermed langt større.

Pot kommer ofte fra større og slankere planter, der giver dig løsere buds. Det betyder nemlig, at den er nemmere at producere udendørs og derfor ikke er lige så kraftig, som det er tilfældet med skunk.

Hash vs. skunk – er hamp og hash det samme?

Ser vi derimod nærmere på forskellen mellem hash og skunk, er det en fejl at placere disse to stoffer som ét og samme. Forskellen er nemlig, at hash er en sort eller brun klump, der er en blanding mellem harpiks og topskud fra cannabisplanten. Efter høst bliver det presset hårdt, og bliver til en blød klump af forskellige hash typer, afhængigt af hvordan de presses. 

Herhjemme vil niveauet af THC typisk være omkring 10 procent i hash, og derfor er skunk et langt stærkere stof. Men fælles for dem begge to er, at de kan være stærkt vanedannende, og at de har de samme virkninger. Risikoen for at udvikle en afhængighed er på samme niveau, som det gør sig gældende i forhold til at blive afhængig af alkohol. Jo yngre man er, når man påbegynder rygning, desto større risiko er der for at udvikle en afhængighed.

Hvad skal du være opmærksom på, hvis du bruger skunk?

Når det kommer til skunk, er der nogle ting der er vigtige at være særligt opmærksom på. Bliver det ikke brugt på rette vis, kan det nemlig få konsekvenser for den person, der indtager stoffet. Skunk køb fra staten er det sikreste valg, da alt dyrkning og forarbejdning kan dokumenteres. 

Først og fremmest er det altid vigtigt at sikre sig kvaliteten af de skunkplanter, der er blevet brugt. Det samme gør sig gældende for produktionen, der skal foregå under de rette vilkår og af personer, der har en bred viden inden for området. Derudover er det essentielt selv at have den rette viden i forhold til brugen af skunk.

Hvilke retningslinjer er der for skunk?

I Danmark er det ulovligt at dyrke alle former for planter og plantedele, der falder inden for cannabis. Dog er cannabisfrø og stængler fra planten undtaget. Det er bekendtgørelsen om euforiserende stoffer, der fastsætter regler og retningslinjer, der også har været under behandling i forbindelse med medicinsk cannabis.

I dag er det dog muligt at få en tilladelse til at producere cannabis, hvis det har et industrielt eller medicinsk formål. Det skal være optaget på Europa-Kommissionens liste over de godkendte hampsorter, som højst må indeholde 0,2 procent THC. Til private personer har nye tiltag gjort at man skal have en recept fra lægen for at måtte dyrke planter med over 0,2% THC til medicinsk brug. Du kan også købe lovlig cannabis fra en skunk shop som Topskud.dk, der sælger potpourri samt CBD produkter som samleobjekter og souvenirs. Disse er groet på samme vis som traditionel cannabis, men må ikke sælges eller markedsføres til indtagelse.

Holland er kendt for at tilbyde hash og skunk lovligt i hele landet. Her kan det købes i de såkaldte coffeeshops, og det har gjort hash og turisme til en udbredt trend i hele landet. Det samme gør sig gældende i Schweiz, hvor det er lovligt at dyrke planter i sin egen have i bestemte dele af landet. Det må kun være til eget forbrug, og ikke mere end fire planter. Andre steder hvor det er lovligt til enten rekreativ eller medicinsk brug er i: USA, Canada, Uruguay, Tjekkiet, Argentina, Equador, Peru, Finland, Tyskland, Grækenland, Israel, Italien, Luxembourg, Malta, Polen, og Portugal.

Du er måske interesseret i …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *