Pakker afsendt med Bring har i øjeblikket længere leveringstid. Vi anbefaler derfor at vælge PostNord for hurtigere levering.
0 0,00 kr.

Hvad er THC, CBD og CBN?

Her vil vi prøve at gøre dig lidt klogere på hvad forskellen er på nogle af de forskellige cannabinoider cannabis planten indeholder. For hvad er det endelige lige de forskellige ting cannabis planten indeholder gør ved godt for, og hvad kan det hjælpe med?

Hvad er THC?

THC er det psykoaktive stof i hampeplantens harpiks, og en forkortelse af TetraHydroCannabinol, og er det stof i cannabis planten, der giver en rus effekt. Stoffet blev første gang isoleret af Raphael Mechoulam og Yechiel Gaoni, fra The Weizmann Institute Rehovot i Israel 1964.

THC bruges i dag til medicinsk brug eller som et euforiserende stof. THC er én blandt ca 80 cannabinoider der findes i cannabisplanten. Flere cannabinoider giver tilsammen en euforiserende virkning. Når cannabisplanten er gået i blomst, dannes THC’en, og jo længere tid den får lov at stå i blomst, jo flere af de forskellige cannabinoider vil planten producere og dermed en mere effektiv plante. Det er også THC, der beskytter hampplanten mod solens skadelige UV-stråling.

I ren form er THC glasagtigt. Det kan ikke opløses i vand, men det opløses i organiske forbindelser som triglycerrider (olie/fedt) eller alkohol. Derfor opløser man f.eks THC i fedtstof/margarine, hvis man skal bage eller lave mad med det. Og hvis man skal trække nol på planten, er det enten rent alkohol eller gas, man bruger til at udvinde THC’en.

Hvad er CBD?

CBD er forkortelsen for cannabidiol. Forskning har vist at CBD har smertestillende, anti-betændelses og ‘anti-angst’ egenskaber uden de psykoaktive effekter som at føle sig høj eller skæv. Man troede først at cannabidiols hovedfunktion var at modvirke de psykoaktive effekter som THC medfører, men flere undersøgelser viser at CBD stoffet kan bruges til bekæmpelse af forskellige sygdomme alene.

CBD virker lovende for sygdomme som i dag er svære at behandle, f.eks Crohns sygdom, PTSD og multipel sklerose. Også for en af de sværest behandlede sygdomme Dravets syndrom er der håb. Dravets syndrom er en specielt svækket form for epilepsi, der rammer børn og som er notorisk resistent imod dagens anderkendte behandlingsmetoder. De ramte er plaget af anfald, tit op til 100 om dagen, og det bliver værre med alderen, og kan i værste tilfælde være livstruende. For øjeblikket behandler man børnene ved at få dem til at bruge en øje klap, være på specialiserede kostplaner samt hjerne kirurgi, men disse behandlingsmetoder er ikke altid med lige stor success.

Hvad er CBN?

CBN er en af de cannabinoider der ikke produceres direkte i Cannabis planten, men derimod opstår som følge af den nedbrydning THC med tiden udsættes for. CBN er ligesom CBD ikke psykoaktivt, men Cannabis-prøver med et højt CBN niveau tillægges en bedøvende effekt. Eftersom CBN opstår ved nedbrydning af THC, finder man typisk ikke mere end 1% CBN i Cannabis. Det højeste CBN indhold måles som hovedregel i cannabis, der har kuret i længere perioder.

Du er måske interesseret i …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *